torsdag den 2. juni 2011

BBQ Sauce - Skal vi starte en ny trend?

Kære bloggers og andre fjollede mennesker der kigger med.

Okay nu tager vi lige et direkte spring ind i en af mine nye små hobbyer. BBQ Sauce! Vi har alle været til et ton grillfester og smagt Jensens ribs, hotwings fra Netto, fået små kønsløse bøffer fra Brugsen osv.

I Danmark er det nærmest en folke religion at grille, fordi det er hyggeligt og ikke specielt pga. smagen. Enkelte gange møder man den lokale kokamok grill maistro, som har købt for mange Santa Maria krydderier og derfor flotter sig med, at smide dem over et par steaks, fra Føtex eller den lokale slagter.Men nogle kulinarisk oplevelser bliver det sgu sjældent.

Nu er jeg jo et mad-svin, så jeg har længe gået og tænkt, at det er ærgerligt, at vi ikke har samme tradition for, at lave vores egen BBQ saucer herhjemme, som man eksempelvis har i USA. Så jeg har ledt på nettet og downloadet applikationer til min iPhone for, at finde ud af hvordan de gør. Det har min kæreste så stået model til over de seneste uger, men der er til gengæld også kommet nogle gode opskrifter ud af det.

Så her forærer jeg jer alle en opskrift som gør, at i kan imponere kæresten, familien eller ungerne, næste gang der skal tændes op under grillen.

Må jeg præsentere.......
Zøvnigs Mother**cking gode BBQ sauce - Perfekt til Hotwings.

Du skal først og fremmest ud og shoppet lidt. En del af tingene har du sikkert allerede derhjemme, men et par ting skal du nok ud og købe eller stjæle dig til. Jeg laver selvfølgelig bare sjov her ;) Send damen i byen efter tingene og tag en ekstra omgang Left 4 Dead, mens du venter på, at hun kommer hjem med tingene.

Here we go:
4 dl. Æbleeddikke
2 dl.  Ketchup (Heinz, only Heinz you damn people)
4 dl. Brun Farin
3 spsk. Vildblomst honning
2 tsk.  Stærkt Chili pulver
1 spsk. Hot Chili Sauce (Den med den grønne hætte)
2 tsk. Dijon Sennep
1 tsk. Cayennepeber
1 tsk. Salt
2 stk. fede hvidløg
1. Stort alm. løg

How to make magic:
Gør brug af en god lille saucepande, hvis du har sådan en. Bring æbleedikken i kog, mens du starter på resten af ingredienserne.

Du snitter løget i fine små stykker. Herefter bruger du hvidløgspresseren på de 2 fede hvidløg

Når æbleeddikken er kommet op og koge, så skal du hælde, løg, hvidløg, ketchup, tomat pure, chili pulver, hot sauce, Dijon Sennep, cayennepeber og salt ned i gryden.

Bring hele svineriet i kog igen og når det sker, så skal du blande den Brune Farin og Vildblomst honningen i gryden. Herefter lægger du låg på og skruer ned ned på 2-3 stykker og lader det hele stå og småsimre indtil en tyk lækker sauce. Jeg giver som regel saucen en 45-50 minutter.

Så når vi til det vigtige... Dine kyllingvinger skal transmogriffes om til lækre hotwings.

Måden jeg gør det på er, at hælde alle de herlige kyllingevinger op i en skål og så hælde en god sjat Zøvnigs Mother**cking gode BBQ sauce over dem. Lad dem endelig ligge der i en times tid.

Du tænder derefter op i grillen og når den er godt varm, så smider du alle de små kyllingvinger på. Når de er tæt på at have fået nok og er småbranket, så flår du lige Zøvnigs Mother**cking gode BBQ sauce™ ud af køleskabet igen. Så giver du dem lige en ekstra gang med penslen på den ene side, giver dem 3 minutter på fuld skrue, vende dem og gentager tricket.

Nu står du så med nogle svindegode hotwings du kan servere for dig selv og dine gæster. Herefter er det blot, at nyde folks beundrende blikke og indtager tronen som aftenens mest cool personlighed. Har du fuldt opskriften og ikke brændt dem på, så skulle du have alle muligheder for, at ende dagen med en takkeblæser fra din kone, kæresten eller naboens datter.

NU er det din tur til, at gå ud i den store stygge verden og opfinde din egen BBQ sauce. Vær med til at starte en ny tradition herhjemme og grib chancen for, at lave nogle uforglemmelige grillaftener.

5 kommentarer:

  1. Det lyder som en god recipe på en BBQ sauce. Jeg plejer dog bare at kalde det marinade.

    Jeg laver altid mit eget shit, og har efterhånden fundet ud af, at noget af det vigtigste er (helst masser) af hvidløg og så noget, der giver sødme, fx sød chilisauce (som jeg selv bruger).

    Spøjst, at du koger det hele op. Hvad er formålet med det?

    Du kan lige få min sædvanlige opskrift med på vejen:

    Af krydderier bruger jeg som regel salt, peber, paprika, en masse tørret chili. Jeg kan også finde på at putte karry i - og alt muligt andet.

    Derudover ...

    Olie, sød chilisauce, 1 fed hvidløg (finthakket), eddike, sennep, Maggi (en soyasauce, som er den vigtigste ingrediens i stort set alt mad, vi laver herhjemme!), og hvad der nu ellers er i huset af spændende ting :)

    SvarSlet
  2. BBQ sauce eller marinade det er et fedt i mine øjne.Jeg er også bare blev amerikaniseret hehe ;)

    Grunden til jeg koger det hele ind er simpelthen af samme grund, som når man koger fedtet ind til en fond. Du opnår en meget koncentreret smag. En anden fordel er, at du får kogt løg ud, som den ikke er specielt klumpet, men mere har en konstistens som en tyk sovs.

    Jeg har meget den tommelfingerregel, at der skal både stærkt, sødt og syrligt i, for at give en god balance.

    Jeg har iøvrigt en lidt anden variant af overstående opskrift, som der er lidt mere bid i og som gør sig bedre til rips end kylling. Den må jeg smide op herinde en anden god gang :D

    SvarSlet
  3. Ah okay, klart nok.

    Jeg er helt enig i det med stærkt, sødt og syrligt. Nam-nam!

    Sidder faktisk i haven og skriver nu, mens jeg lige har smidt nogle nakkekoteletter på grillen. Jeg har også lavet kyllingkebab klar, som skal på grillen senere. Glæder mig til resultatet. Jeg har blendet pistacienødder, hvidløg, løg og en masse gode krydderier.

    Jeg melder lige tilbage en af dagene for at fortælle om resultate.

    Jeg elsker at grille :D

    SvarSlet
  4. Pistacienødder er the shit :) Godt til at blande i fars og godt til marinade, hvis du kan lide det crispy.

    SvarSlet
  5. Det der med Pistacienødder er jeg ikke stødt på før, men det skal da helt klart prøves. Hvad er godt at sammen sætte med dem? :D

    SvarSlet